Gå till huvudinnehåll

Braille Sense U2 MINI

 
Braille Sense U2 MINI

Den nyeste generation af 18 cellers notatapparat.

HMI-nr: 77150 (Braille Sense U2 mini). Pris u. moms: 31.900 kr.

Den nyeste generation af 18 cellers notatapparat fra HIMS. Ligner til forveksling den gamle OnHand, men rummer nu samme hardware og programmer som U2.

 

18 Cellers punktdisplay

Det rigtige valg, hvis tale er vigtigere end punktskrift, eller hvis den lille størrelse og transporterbarhed er vigtigere end antallet af punktceller.

Syntetisk tale med stemmen Ida fra firmaet Nuance.

 

Let at bruge i enkle sammenhænge, men kan vokse i takt med dine behov

Logisk menu- og kommandostruktur. Mulighed for at skjule menuer og menupunkter, så de ikke virker forstyrrende eller forvirrende. En brugergrænseflade, der både minder om Windows, men også om tidligere tiders notat-apparater.

 

Notatfunktioner som et tekstbehandlingsprogram

Rummer mange af de samme funktioner som Microsoft Word og andre tekstbehandlingsprogrammer. Understøtter brl-, txt-, rtf- og doc-filer. Kan læse docx- og pdf-filer. Avancerede formaterings og layout-funktioner. Kan forkorte og afforkorte dansk punktskrift. Kan udskrive på både sort- og punkt-printer. Filstyring, der fungerer som Windows Stifinder. Overfør filer via USB, SD-kort, Bluetooth  eller netværk.

 

Ideel til skole og uddannelse hvis syntetisk tale er det primære medie

Fuldt videnskabelig lommeregner. Excel-viser. Kan tilsluttes eksternt LCD-display til brug i undervisningssituationer.

 

Hold styr på hverdagen

Kalender og adressebog, som kan synkroniseres med Outlook. Databaseprogram til egne databaser (musik, lydbøger, tøj eller andet).

 

Vær i kontakt med venner og kolleger hvor som helst

Gå på internettet ved hjælp af trådløst netværk eller med et 3G USB-modem. U2 Mini har indbygget mail-program, DropBox, Twitter, Facebook, to forskellige browsere og andre internet-værktøjer.

 

Afspil DAISY-bøger og hør musik og radio i god kvalitet

Brug den indbyggede DAISY-afspiller til at afspille bøger, også med synkroniseret tekst i punktskrift. Brug knapperne på forsiden til direkte styring, når du afspiller DAISY-bøger, musik eller radio (både FM-radio og web-radio) Understøtter mange lydformater og Internet-streaming. Kan optage via den indbyggede mikrofon eller i stereo via linjeindgangen. Tilslut Hovedtelefon eller højttalere ved hjælp af stik på forsiden eller Bluetooth.

 

Specifikationer

  • 18 cellers punktdisplay, Braille-tastatur.

  • Mini-USB for tilslutning til computer, printer, USB-hukommelse m.m. Trådløst netværk, SDHC-kortlæser og Bluetooth.

  • Kan tilsluttes eksternt LCD-display.

  • Indbygget GPS, kompas, Daisy- og MP3 afspiller samt FM radio. 

  • 32 GB intern flash hukommelse, 1 Ghz. processor.

  • Vægt 425g.

  • Mål 17,2 cm x 9 cm x 2,7 cm.

  • Taske medfølger.